Så har frosten endelig sluppet sit tag i FLYNDERSØ! Dykkerene er nu igang igen og startede i dag med eftersøgningen. Her beretning fra Michael Vedel:
Båden sat i søen kl 1000. Efter en kort test af udstyr påbegyndte vi afsøgning på syd siden i den nordlige ende af søen. Vi fik et klokkeklart signal efter bare 30 min. sejlads. Området blev noteret og vi sejlede mod snævringen. Ankommet til stedet startede vi scanning igen. Vi fik igen signal på, at der ligger et metal objekt på bunden tæt ved bredden. Vi sejlede til fisker huset og "suitede up". Jeg dykkede 20-30 min. på stedet og afsøgte med sonde, men desværre uden held. Men hvis vi evt. er 3 dykkere med sonder og vi danner kæde, tror jeg det lykkedes.